Trelleborg logo

Mere end 7.000 træhuse siden 1963

Trelleborgs moderne trækonstruktioner nyder gavn af 1.000 års udvikling i byggeriet og vore egne erfaringer gennem to generationer

I 1963 startede civilingeniør Mogens Clorius byggefirmaet Trelleborg Typehuse, og Trelleborgs drift har indtil 2011 været varetaget af brødrene Mogens og Per Clorius. Trelleborgs daglige drift varetages i dag af de tidligere indehavers sønner Casper Clorius og Christian Clorius, der begge er civilingeniører med specialer i hhv. lavenergihuse, bygningsfysik og bærende trækonstruktioner.

Danmarks første typehus blev opført i vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse for 1.000 år siden.

Vor virksomhed er opkaldt efter denne ringborg, fordi de huskonstruktioner som blev opført her, var typehuslignende byggerier med faste hustyper og konsekvent overholdelse af konstruktive hovedprincipper. Trelleborgs moderne trækonstruktioner nyder gavn af 1.000 års udvikling i byggeriet og vore egne erfaringer gennem 61 år - havde Svend Tveskæg valgt et moderne Trelleborghus i sine vikingeborge, ville de givet have stået endnu.

Trelleborgs bæredygtige boligløsninger

Transformering af danske boliger siden 1963

Siden 1963 har Trelleborg produceret helårshuse til det danske marked og hovedproduktet har været et 1½-plans hus svarende til det viste foto. Efter oliekrisen i 1973 blev produktet ændret, så det blev et super lavenergihus, og produktnavnet ”0-energi-huset”® blev varemærkeregistreret. Husene leveres i dag som individuelle huse i 1, 1½ og 2 plan.


Det første norske bjælkehus fra Sande Hus & Hytter A/S blev importeret til Danmark i 1964. I 1979 blev Trelleborg hovedaktionær i Sande Hus & Hytter A/S. Sande Bjælkehuse leveres i dag som fritidshuse med kraftig isolering og er derfor velegnet til brug hele året.


Gennem mere end 60 år har Trelleborg bygget omkring 7.000 huse til familier overalt i Danmark, og vi har derved opnået en betydelig erfaring i alle byggeriets faser. Da Trelleborg er et af de mest solvente firmaer i typehusbranchen, kan vi ikke alene tilbyde byggerier af særdeles høj kvalitet, men også en høj grad af økonomisk tryghed under byggeriet.

Share by: