Hos Trelleborg er vi specialiserede i at bygge bæredygtige typehuse. Vores tilgang til byggeri beror sig på en gammel byggetradition, der udspringer i Slagelse for mere end 1000 år siden. Her byggede vikingerne Danmarks første typehuslignende bebyggelse; ringborgen Trelleborg. Idéen om at bygge faste hustyper, der konsekvent overholder nogle konstruktionsmæssige hovedprincipper, har danskerne siden taget til sig, og med vores bæredygtige træhuse har Trelleborg ført traditionen ind i det 21. århundrede.
Trelleborg har opført bæredygtige træhuse siden 1963. I de forgangne år har vi leveret mere end 7.000 træhuse til danske familier, der ønskede sig et hjem opført i træ. Er du interesseret i at høre nærmere om dine muligheder for at få et CO2-venligt hus, så kontakt os herunder for en uforpligtende snak.
Efter oliekrisen i 1973 udviklede Trelleborg ”0-energi-huset”. Idéen med huset var, at det ikke behøvede varmetilførsel for at opretholde den ønskede indendørstemperatur. Sidenhen har vi løbende udviklet og optimeret vores ”0-energi-huse” og har draget nytte af byggebranchens nyeste teknologier inden for energibesparelse og bæredygtighed. I dag kan vi tilbyde vores kunder et lækkert, arkitekttegnet typehus, der lever op til alle de krav, som nutidens boligejere har i forhold til klima, miljø, design og funktionalitet.
Vi mennesker er forskellige. Ligeledes er vores behov, når det kommer til valg af bolig. Derfor er vi altid åbne over for at lytte til dine behov, hvis du har et ønske om, at dit næste hjem skal være et bæredygtigt hus fra Trelleborg.
”0-energi-huset” kan tilpasses dig og din families ønsker til størrelse, antal værelser, rummenes størrelse, vinduernes placering og meget mere. Husene kan vælges i 1, 1½ eller 2 plan, alt afhængigt af dine ønsker.
Bæredygtighed præger meget af det vi foretager os, og samarbejdet med Sande Hus & Hytter A/S er ingen undtagelse. De norske bjælkehytter fremstilles af malmfyr, som er en utrolig holdbar og langsomtvoksende træsort. Træets robusthed og hytternes traditionelle konstruktion resulterer i øget holdbarhed og modstandsdygtighed. Med et Sande Bjælkehus får du derfor et langtidsholdbart og bæredygtigt bjælkehus, som du kan få glæde af i både sommer- og vinterhalvåret.
Flere og flere danskere sætter klima og bæredygtighed højt på deres prioriteringsliste, når de køber bolig eller bygger nyt.
At bygge huse af træ er en af de mest bæredygtige måder at bygge på. Som byggemateriale har træ en markant lavere CO2-belastning end andre traditionelle byggematerialer som mursten, gasbeton og beton. Husenes lange levetid gør tilmed, at de kan anvendes i mange år fremadrettet. Miljøhensynet er dog ikke det eneste udbytte, du får, når du vælger et CO2-venligt hus fra Trelleborg:
Lavt energiforbrug
Trelleborg er markedsledende indenfor opførelse af boliger med lavt energiforbrug, og vores ”0-energi-huse” er formentlig det typehus på markedet, der har det laveste energiforbrug. Som udgangspunkt forsynes alle husenemed en jordvarmepumpe, frikøling og et gulvvarmeanlæg særligt egnet til lavenergihuse, hvilket gør, at husenes energiforbruget holdes så lavet som muligt.
Behageligt indeklima
Hos Trelleborg vægter vi kvalitet og funktionalitet på samme niveau som bæredygtighed. Derfor sørger vi også for, at alle vores bæredygtige træhuse har et behageligt og sundt indeklima. Med husenes solide konstruktion og effektive isolering skaber vi et tørt og varmt indeklima. I kombination med et velfungerende ventilationssystem holdes den relative luftfugtighed langt under 50 % i vinterhalvåret, hvilket giver støvmider svære livsbetingelser, men er til glæde for mange allergikere.
Vi gør os umage, når vi bygger vores huse, og det samme gør Sande Hus & Hytter A/S. Vore huse er lavet af de bedste materialer, så du, dine børn og fremtidige ejere kan få stor glæde af huset. Derfor tilbyder vi også vores kunder garantier der strækker sig ud over det sædvanlige, hvis de vælger et ”0-energi-hus” eller et Sande Bjælkehus.
Trelleborg Helårshuse - Fritidshuse A/S
Birkerød Kongevej 191, 3460 Birkerød
CVR: 49744013
Salg Sjælland:
Salg Jylland/Fyn:
Administration:
Et lavenergihus benævnes "lavenergi-klasse BR18", såfremt husets årlige energibehov udgør under ca. 75 % af den i bygningsreglementet anførte energiramme.
Træhusenes popularitet skyldes blandt andet det gode indeklima, der normalt er i et velkonstrueret træhus. Samtidig kan træhuse relativt let bringes til en høj isoleringsmæssig standard.