Trelleborg logo
Tilbage
Godt indeklima

Op mod 20% af den danske befolkning lider af allergi eller astma, og det er derfor afgørende at have en bolig med et godt indeklima. Det gælder naturligvis også ved ophold i familiens fritidshus

Det er vigtigt, at den relative fugtighed i vinterhalvåret kan holdes nede på et rimeligt niveau, dvs. mellem 40 og 50 %, hvilket kan være svært i et traditionelt muret hus, ligesom der kan være problemer i et hus opbygget med en uhensigtsmæssig trækonstruktion. Husstøvmiden, der lever i sengetøj, tæpper o.l., trives bedst hvis den relative luftfugtighed er væsentlig over 50 %. Husstøvmidens ekskrementer medfører et indeklima, som er allergifremkaldende


”0-ENERGI-HUSET”®

Trelleborgs ”0-energi-hus”® er højisoleret og konstrueret med trækonstruktioner, der er trykimprægnerede. Huset fremstilles med en speciel kraftig og beskyttet dampspærre, dvs. en dampspærre, der er anbragt inde i konstruktionen, således at installationer i ydervæggen ikke ødelægger dampspærren. ”0-energi-huset”® er desuden forsynet med mekanisk balanceret ventilation med modstrømsvarmeveksler, og det medfører, at man i vinterhalvåret kan holde den relative fugtighed under 50 %. Vore huse er desuden særdeles velegnet for indbygning af centralstøvsugeranlæg. Der anvendes derudover næsten udelukkende træbeklædninger på gulve, lofter er af træ eller gips, og vægbeklædninger er gipsplader.


Såfremt husets beboere i øvrigt udviser omtanke ved valg af gardiner og møbler m.m. samt fravalg af tæppebelægning, så er der en rimelig sikkerhed for, at husets indeklima er bedst muligt.

Share by: