Selvom ”0-energi-FRITID”® kun skal tilføres direkte varme i ganske små mængder for at opretholde den ønskede rumtemperatur, skal der selvfølgelig være opvarmningsmuligheder til de kolde perioder af året.
OPVARMNING AF HUSET
Et ”0-energi-FRITID”® skal kun tilføres begrænsede mængder direkte energi til opretholdelse af den ønskede rumtemperatur. Trods det beskedne varmebehov, skal huset være forsynet med et energieffektivt varmeanlæg. Vi anbefaler som udgangspunkt, at huset forsynes med et lille varmepumpeanlæg, der forsyner hele huset med gulvvarme og varmt brugsvand. Dette anlæg kan eventuelt kombineres med en god, lille brændeovn i stuen. Det er vigtigt, at en brændeovn er udført korrekt med gode reguleringsmuligheder, og da Trelleborgs huse er meget tætte, anbefaler vi en brændeovn med eget friskluftindtag. Varmepumpen kan enten leveres som et lille jordvarmeanlæg eller som en såkaldt luft-vand varmepumpe.
GULVVARME OVERALT
Trelleborgs ”0-energi-FRITID”® forsynes med gulvvarme overalt. Vi anbefaler anvendelse af et individuelt dimensioneret system fra Uponor, der er særligt egnet til anvendelse i lavenergihuse. Dette system er som standard forberedt til styring via mobile enheder, og kan tilsluttes Uponors Cloud-funktion, der giver mulighed for automatiske softwareopdateringer samt fjernsupport og fejlsøgning. Gulvvarmen er med rumindividuel styring, der kan reguleres via mobil eller manuelt i hver enkelt rum.
LUFT-VAND VARMEPUMPE
”0-energi-FRITID” forsynes som standard med en luft-vand varmepumpe fra Vølund Varmeteknik A/S. Anlægget består af en udedel, der producerer varmt vand og en indedel, der indeholder en stor varmtvandsbeholder, der forsyner huset med både varme og varmt brugsvand. Bygherre skal være opmærksom på, at der er krav til afstanden fra udedelen til skel mod nabo, og placering skal derfor altid drøftes med Trelleborgs arkitektkontor.
JORDVARMEPUMPE
”0-energi-FRITID”® kan forsynes med et nøje udvalgt frekvensstyret varmepumpeanlæg fra Vølund Varmeteknik A/S. Anlægget består af en lille jordvarmepumpe, der opvarmer både hus og varmt brugsvand. Anlægget får sin varme gennem 250 m jordslanger, og kan således anvendes på langt de fleste grunde, i modsætning til traditionelle jordvarmeanlæg, der typisk har 500 – 700 m jordslange og kræver et stort areal til nedgravning af slanger.
AKTIV KØLING
Såfremt ”0-energi-FRITID”® forsynes med ovennævnte jordvarmepumpeanlæg, kan jordvarmekredsen via en simpel varmeveksler anvendes til køling om sommeren. Varmeveksleren overfører en del af husets overskudsvarme til jorden, hvilket i tilgift øger effektiviteten af jordvarmeanlægget om vinteren – enkelt, effektivt og energibesparende.
VENTILATION
Et ”0-energi-FRITID”® er lige så tæt som vores tilsvarende helårshuse, og skal forsynes med et ventilationsanlæg, der sikrer et kontrolleret luftskifte. Da ethvert luftskifte medfører et varmetab, sikres dette luftskifte ved anvendelse af mekanisk ventilation med varmeveksler. Alle Trelleborgs ”0-energi-FRITID”® forsynes med ventilationsanlæg med højtydende modstrømsvarmeveksler fra Genvex A/S, der genvinder op til 95 % af varmen i den afkastluft, der føres ud af huset. Luften i et "0-energi-FRITID”® vil altid være frisk og indbydende.
SOLCELLER
Aktiv udnyttelse af solenergi er i et vist omfang ved at blive en fast bestanddel af dagens byggeri. Gennem de sidste 15 år, har Trelleborg har arbejdet med aktiv udnyttelse af solenergi, og vi tilbyder opførelse af energineutrale huse under navnet ”Plus-energi-huse”.
”0-energi-FRITID”® kan naturligvis også tilbydes som ”Plus-energi-hus”, og opskriften er for så vidt simpel – vi tager et højisoleret hus med lavt varmetab, forsyner det med energibesparende varmepumper, der reducerer energiforbruget til opvarmning og varmt vand til et absolut minimum, og anvender solceller til produktion af den el, der driver varmepumperne.
Går du i byggetanker?
Så book et møde med os ...
Vil du have overblik?
Så bestil vores brochure ...
Vil du have syn for sagen?
Så besøg et udstillingshus ...
Trelleborg Helårshuse - Fritidshuse A/S
Birkerød Kongevej 191, 3460 Birkerød
CVR: 49744013
Salg Sjælland:
Salg Jylland/Fyn:
Administration:
Et lavenergihus benævnes "lavenergi-klasse BR18", såfremt husets årlige energibehov udgør under ca. 75 % af den i bygningsreglementet anførte energiramme.
Træhusenes popularitet skyldes blandt andet det gode indeklima, der normalt er i et velkonstrueret træhus. Samtidig kan træhuse relativt let bringes til en høj isoleringsmæssig standard.