Et Trelleborg ”0-energi-FRITID”® er bygget på basis af det patenterede byggesystem, vi kalder Byggesystem 3000.
Byggesystem 3000 består af kraftigt konstruktionstømmer 2x8” i trykimprægneret fyrretræ med særlige dyvelsamlinger i ydervæggene og spær, der for så vidt angår vores 1½-planshuse, tildannes på byggepladsen. Systemet muliggør talrige bygningsvariationer med udgangspunkt i en unik trækonstruktion. Der er udtaget flere patenter i forbindelse med Trelleborgs byggesystem. Som fritidshus vil taghældningen i de fleste tilfælde være 24° for at sikre opfyldelse af det højdekrav, der er på de fleste fritidsgrunde, hvor bygninger maksimalt må være 5 m høje. I enkelte områder må der bygges højere og i 1½-plan, og her kan fritidshuset fra Trelleborg være forsynet med 45° taghældning. Huse med 24° taghældning kan være forsynet med traditionelle fabriksfremstillede gitterspær, der i så fald ikke er trykimprægnerede. Byggesystem 3000 anvender beskyttet dampspærre og installationsvæg på den indvendige side af ydervæggen, så der ikke opstår utætheder og kondens.
ISOLERING
Ydervæggen i et ”0-energi-FRITID”® er en kombivæg opbygget af 5 forskellige lag med ikke mindre end 300 mm isolering, hvilket giver en U-værdi på ca. 0,13 W/m²K. Loftet er isoleret med op til 500 mm. Gulvet er med i alt 400 mm isolering klasse 42 eller 300 mm isolering klasse 31 og en U-værdi på ca. 0,09 W/m²K.
Når man sammenligner forskellige konstruktioners isoleringsevne, er isoleringsmaterialets tykkelse ikke alene afgørende for konstruktionens varmetab, idet isoleringsmaterialets varmeledningsevne er væsentlig. Varmeledningsevnen (kvaliteten) angives i forskellige klasser (kl. 34, kl. 37 og kl. 42), og det bedste isoleringsmateriale har den laveste betegnelse.
TRYKIMPRÆGNERET TRÆ
Det fugtige danske klima kan være hårdt ved uimprægneret træ. Vil man sikre sig et fritidshus med længst mulig levetid, så skal man vælge et hus, hvor såvel skjulte konstruktioner som udvendige beklædninger er af trykimprægneret fyrretræ.
Anvendelse af trykimprægneret træ sikrer en levetid, der er betydelig længere end tilsvarende uimprægnerede konstruktioner. Hvis man fravælger det relativt dyre trykimprægnerede træ og udfører facadebeklædning og skjulte konstruktioner af uimprægneret gran eller fyr, er det vores opfattelse, at det kan medføre en betydelig reduktion af husets levetid.
Trelleborgs ”0-energi-FRITID”® opføres af NTR-godkendt, trykimprægneret fyrretræ i skjulte konstruktioner og udvendige beklædninger. Træ, der påvirker husets indeklima, dvs. træ på indersiden af husets dampspærre, udføres uimprægneret.
Såfremt der anvendes fabriksfremstillede gitterspær er de som nævnt ikke trykimprægnerede. Disse spær anvendes udelukkende i kraftig ventilerede loftrum, og vi betragter ikke den manglende imprægnering som et problem ved denne anvendelse.
VINDUER
Vinduerne i ”0-energi-FRITID”® forsynes som standard med 3-lags superlavenergiglas med argongas, varm kant og en U-værdi på 0,5 W/m²K. Elementerne er med træ/alu-profiler fra Rationel A/S og godkendt til anvendelse i den bedste energiklasse. Den samlede U-værdi på vinduerne er helt ned til ca. 0,9 W/m²K. Et gammeldags vindue med enkeltrude har til sammenligning en U-værdi på ca. 6 W/m²K og en almindelig termorude har en U-værdi på ca. 3 W/m²K.
Vinduerne leveres enten som topstyrede vinduer uden sprosser eller med korsinddeling eller som sidehængte vinduer uden sprosser, med bondehussprosser eller som småsprossede palævinduer. Døre og glaspartier er enten uden sprosser, forsynet med tre vandrette sprosser eller med småsprosset palæinddeling.
FACADER
Et ”0-energi-FRITID”® opføres altid som træhus, dvs. med en bærende konstruktion af træ. Vore huse forsynes som standard med træbeklædning med oprindelse i Värmland, og bygherre kan frit vælge mellem ”svensk” lodret beklædning eller ”dansk” vandret beklædning med not og fer.
Går du i byggetanker?
Så book et møde med os ...
Vil du have overblik?
Så bestil vores brochure ...
Vil du have syn for sagen?
Så besøg et udstillingshus ...
Trelleborg Helårshuse - Fritidshuse A/S
Birkerød Kongevej 191, 3460 Birkerød
CVR: 49744013
Salg Sjælland:
Salg Jylland/Fyn:
Administration:
Et lavenergihus benævnes "lavenergi-klasse BR18", såfremt husets årlige energibehov udgør under ca. 75 % af den i bygningsreglementet anførte energiramme.
Træhusenes popularitet skyldes blandt andet det gode indeklima, der normalt er i et velkonstrueret træhus. Samtidig kan træhuse relativt let bringes til en høj isoleringsmæssig standard.